Stegt hvidkål med tigerrejer og champignoner
6. april 2020
af
Pia Andreassen.
Foto: Martin Tanggaard
Sæt stegt hvidkål med tigerrejer og champignoner på menuen, når I trænger til masser af grøntsager, masser af smag og et lynhurtigt og lækkert måltid. Du kan også lave retten med spidskål eller andre typer kål.
Ingredienser
Sådan gør du
Hæld kogende vand over de soltørrede tomater, og lad dem trække i 10-15 minutter.
Pil rejerne, og fjern den sorte streng. Sæt dem til side til senere.
Skær champignoner i skiver, og steg dem i lidt olie på en sauterepande. Krydr med salt og peber, og tag dem af panden.
Skær hvidkål i tynde strimler, og steg kålen i lidt olie på panden ved god varme, til den er mør, men stadig har bid. Tilsæt evt. lidt vand. Krydr med salt, peber og paprika, og tag kålen af panden.
Dup rejerne tørre. Steg dem ved god varme i olie på panden i ca. 3 minutter. Tilsæt hakket hvidløg, og steg yderligere ½ minut.
Dræn tomaterne, og skær dem i strimler. Bland det hele sammen på et stort fad. Smag til med paprika, salt og peber.
Dryp lidt citronsaft over, top med hakket persille, og servér.
Tip!
Servér evt. nudler eller lidt brød til.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk