Stegt flæsk med rødkålssalat og æblekompot
1. juni 2018
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Line Falck
Stegt flæsk er danskernes nationalret – her i en ny og sundere variant med syrlig æblekompot i stedet for den klassiske opbagte persillesauce.
Ingredienser
Sådan gør du
Brun kødet på begge sider i olie på en stor pande. Skru ned til middel varme, og lad det stege, til det er lysebrunt og sprødt på begge sider. Vend det indimellem.
Afdryp på køkkenrulle, og krydr med salt. Hold flæsket varmt i ovnen. Hæld det meste af fedtstoffet fra panden, men gem lidt til kompotten.
Skyl æbler. Pil løg. Skær løg og æbler i tykke både. Steg dem let gyldne i fedtstoffet på panden.
Tilsæt æblemost, og lad det simre, til både løg og æbler er møre. Smag til med plukket timian, salt og peber.
Skær rødkål i ½ cm smalle strimler. Skyl og hak persille groft. Rør olie, eddike og sennep sammen, og vend kål og persille heri. Krydr med salt og peber.
Anret det stegte flæsk med æblekompot, og servér rødkålssalat og rugbrød til.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk