Steaks med kryddersmør, rødbedesalat og bagte kartofler
1. juni 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Line Falck
Hjemmelavet kryddersmør klæder en god bøf ualmindeligt godt, og det er nemt at lave.
Ingredienser
Sådan gør du
Tag bøfferne ud af køleskabet, så de ikke er helt kolde, når de skal steges.
Riv skallen af citronen fint. Rør smørret sammen med citronskal, sennep, flagesalt og peber.
Skyl og pluk kørvel og persille. Hak kørvel, persille og dild helt fint. Rør smørret sammen med de hakkede krydderurter, og sæt det på køl.
Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag dem i 35-40 minutter.
Skræl rødbederne, og skær dem i mindre stykker. Fordel i en lille bradepande, og dryp med olie, salt og peber. Bag dem møre i en 200° varm ovn i 20 minutter.
Skyl og tør rucola. Vend de bagte rødbeder rundt med rucola, og dryp med citronolie. Høvl parmesan i flager ud over rødbedesalaten.
Krydr bøfferne med salt og peber. Steg dem i lidt olie på en meget varm (grill)pande i 3 minutter på hver side. Servér med kryddersmør, bagt rødbedesalat og bagte kartofler.
Tip!
Brug olivenolie og fintrevet citronskal i salaten, hvis du ikke har citronolie.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk