Sprøde salatblade med spicy svinekød
7. marts 2022
af
Louisa Lorang.
Foto: Lene Samsø
Sprøde salatblade fyldt med syltede rødder og krydret kød. Du kan forberede det meste dagen forinden og samle hapserne lige inden servering. Servér salatbladene som snack sammen med andre småretter.
Ingredienser
Sådan gør du
Kog eddike og sukker i en gryde, til sukkeret er opløst. Skræl gulerødderne, og skær dem i helt fine strimler, evt. på et juliennejern. Skyl og snit hvidkålen fint. Rens porren, og skær den i tynde skiver.
Vend alle grøntsagerne i lagen, og varm dem igennem i ½-1 minut. Tag gryden af varmen, og lad blandingen trække indtil servering. Afdryp lige inden brug.
Steg svinekødet i lidt olie på en pande, til det er gyldent og gennemstegt.
Pil og hak hvidløg fint. Skyl og hak koriander fint. Vend koriander, hvidløg, sukker, limesaft, fiskesauce og chilisauce på panden med svinekød i et par minutter.
Rens og snit porren fint, vend den på panden, og lad blandingen stege i yderligere 1-2 minutter.
Skræl ingefær, og snit den helt fint. Skær limefrugten i små både. Skyl og pluk mynte. Skyl salaten, og del den i salatblade.
Anret salatbladene på et stort serveringsfad, og top hvert salatblad med spicy gris, syltede grøntsager, ingefær og mynte. Servér salatbådene straks sammen med limebåde og ekstra chilisauce.
Tip!
Har du rester af de syltede rødder tilbage, er de gode i en sandwich, til stegt kød eller fisk eller oven på en simpel salat.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk