Sprøde kikærter med hvidkål og kardemommeyoghurt
15. marts 2021
af
Mikkel Karstad.
Foto: Aller Media
Denne opskrift på sprøde kikærter med stegt hvidkål og kardemommeyoghurt kan både spises til frokost eller som et aftensmåltid. Kikærterne mætter nemlig en hel del.
Bemærk
Kikærterne skal lægges i blød dagen før.
Ingredienser
Sådan gør du
Udblød kikærterne i koldt vand i 24 timer.
Kog kikærterne i en gryde med vand ved lav varme i 45 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid. Hæld evt. overskydende vand fra kikærterne, og lad dem køle af. Krydr med salt og lidt af olien.
Riv skallen fint, og pres saften af citronen. Smag yoghurten til med citronsaft, -skal, salt og peber i en skål. Knus kardemommekapslerne i en morter, og smag yoghurtcremen til med kardemommepulveret. Lad den trække smag, mens du tilbereder resten.
Pil de yderste blade af hvidkålen, og skær hvidkålen i grove stykker på ca. 5 x 5 cm. Skyl hvidkålsstykkerne, og dryp godt af i en sigte.
Varm olie op på en pande, og steg hvidkålen ved høj varme i 2-3 minutter, til lidt af kålen får en gylden farve, mens andet stadig har godt med bid. Krydr med salt og peber. Tag hvidkålen af panden, og hold den lun i en skål.
Varm lidt ny olie op på panden, og steg kikærterne gyldne og sprøde ved høj varme i 3-4 minutter. Krydr med salt.
Knus krydderierne i en morter eller krydderikværn, drys dem over kikærterne, og lad dem stege yderligere 30 sekunder. Tag kikærterne af panden, og læg dem i en skål.
Anret hvidkål i bunden af en tallerken, dryp lidt kardemommeyoghurt over, drys med mynte og basilikum, og fordel de lune, sprøde kikærter over.
Tip!
Sprøde kikærter kan også spises alene som en lækker snack.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk