Sprøde kanelsnegle-småkager
11. oktober 2022
af
Louisa Lorang.
Foto: Columbus Leth
Småkager med bunkevis af kanel og kærlighed. Der er nok til at fylde hele kagedåsen, så du kan dele ud til de sødeste, du kender.
Ingredienser
Sådan gør du
Bland mel, bagepulver og salt sammen i en skål. Pisk smør, sukker, kardemomme og ingefær sammen med en elpisker i en anden skål, til blandingen er luftig.
Rør æggene i uden at piske for meget. Vend melblandingen i. Saml dejen, og sæt den i køleskabet i mindst 20 minutter, til den er fast og kold.
Smelt smørret. Bland sukker, kanel, allehånde, kardemomme og ingefær sammen i en skål.
Tag dejen ud af køleskabet, og del den i to. Rul først den ene del ud på et meldrysset bord til en aflang firkant på ca. ½ cm's tykkelse.
Pensl dejen med halvdelen af smørret, og drys med halvdelen af kryddersukkeret. Rul dejen sammen til en pølse, og pak den stramt i husholdningsfilm. Gentag med den anden del af dejen.
Sæt dejpølserne koldt i mindst et par timer og gerne natten over. Du kan også lægge den i fryseren, til den er helt fast.
Tænd ovnen på 185° varmluft. Skær dejen i skiver på ½ cm, og fordel dem på 2 bageplader med bagepapir. Bag småkagerne i ovnen i 10-12 minutter.
Lad dem køle lidt af på bagepladerne, før du flytter dem til en bagerist. Afkøl helt, op opbevar i en tætsluttende beholder.
Tip!
Småkagerne holder sig længe i en kagedåse, så bag endelig til hele julen ...
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk