Sprød mørdej til tærte
5. april 2019
af
Emma Martiny.
Foto: Lea Kaae
Det er en kunst at få mørdejen helt sprød og undgå, at kanterne glider ned under bagningen. Her får du opskriften på den perfekte mørdej, der giver et vellykket resultat hver gang.
Bemærk
Hviletid på køl: 30 minutter.
Ingredienser
Udstyr
1 tærteform med løs bund, ca. 24 cm i diameter
bønner til blindbagning
Sådan gør du
Tag smørret ud af køleskabet, og skær det i tern. Lad det stå i 10 minutter, så smørret bliver en smule blødt.
Bland hvedemel, flormelis og salt i en skål. Tilsæt smørtern, og smuldr det hele sammen, til det får konsistens som brødkrummer.
Pisk ægget sammen i en kop, og tilsæt det gradvist i melet (det er ikke sikkert, at det hele skal bruges),imens du ælter med hænderne. Stop, så snart dejen netop hænger sammen.
Vask dejen af hænderne, og form mørdejen til en flad kugle. Pak den ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i 30 minutter.
Tænd ovnen på 200°. Tag mørdejen ud af køleskabet, og rul den forsigtigt ud i 2½ mm's tykkelse på et meldrysset bord. Beklæd tærteformen med mørdejen, og tryk den forsigtigt på plads mod tærteformens kanter. Kør en kagerulle over formens kant, så overskydende dej trimmes af, og mørdejen får en pæn kant.
Prik bunden af mørdejen med en gaffel. Læg bagepapir over mørdejsbunden, og fyld bønner heri. Blindbag mørdejsbunden i 8 minutter i ovnen.
Fjern herefter bagepapir og bønner, og bag tærten i yderligere 3-5 minutter, til den er let gylden og sprød. Lad mørdejsbunden køle af, inden den tages ud af formen.
Smelt chokoladen over vandbad, og pensl den på mørdejen. Skyl bærrene, og fordel dem ovenpå. Pynt med skovsyre.
Tip!
Ved at blindbage tærtebunden sikrer du, at tærtebunden ikke hæver op eller trækker sig sammen, men at den beholder sin form.
Pas på med at ælte mørdejen for meget, da det giver en kompakt bund. Arbejd derfor kort tid med dejen, så du sikrer, at den bliver sprød og ikke hård.
Pas på med at ælte mørdejen for meget, da det giver en kompakt bund. Arbejd derfor kort tid med dejen, så du sikrer, at den bliver sprød og ikke hård.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk