Sprød kyllingeburger med kålsalat
28. maj 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Et uimodståeligt stykke saftig kylling – næsten som en stor nugget! En nyhed på burgerscenen, som du bare må prøve!
Bemærk
Trækketid: I alt 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Læg kyllingebrysterne på et skærebræt, og bank dem let flade med en kødhammer. Skær de flade kyllingebryster i halve.
Rør kærnemælk, æg og ⅓ af cajunkrydderiet sammen i en skål, og læg kyllingestykkerne ned i, så de er helt dækkede. Sæt skålen på køl i mindst 30 minutter.
Bland hvedemel, majsstivelse, bagepulver, salt og resten af cajunkrydderiet sammen i en dyb tallerken. Tag kyllingestykkerne op af marinaden, og lad dem dryppe godt af. Vend kyllingestykkerne én ad gangen i melblandingen, så de er helt dækkede af mel. Læg dem klar på en tallerken.
Hæld olien i en gryde, og varm den op, til den er 175° varm. Tjek med en tandstik, at olien er klar – det skal syde omkring tandstikken. Steg kyllingestykkerne i den varme olie i ca. 5 minutter på den ene side og derefter 2-3 minutter på den anden side, til de er sprøde, gyldne og gennemstegte. Tag dem op, læg dem på en tallerken med fedtsugende papir, og krydr med lidt ekstra salt.
Skyl spidskål, og skær det i tynde strimler. Rens forårsløg, og snit dem fint. Pluk brøndkarsen. Bland spidskål, forårsløg og brøndkarse sammen i en skål. Riv limeskallen fint, og pres limesaften. Vend limeskal, limesaft og lidt salt sammen med de snittede grøntsager i skålen, og lad kålsalaten trække på køl i 30 minutter.
Rør mayonnaise, sennep og honning sammen i en skål til en cremet dressing, og smag til med salt og peber.
Lun eller rist burgerbollerne, og flæk dem i halve. Smør burgerbollerne med honning-dijon-dressing, og læg dem sammen med stegt kylling, sprød kålsalat og ekstra brøndkarse.
Tip!
Cajun er en krydderiblanding fra det amerikanske sydstatskøkken, som blandt andet består af paprika, hvidløg, spidskommen og cayennepeber. Køb det i velassorterede supermarkeder af mærket Santa Maria eller Urtekram.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: God opskrift på hjemmelavet burgerboller
Powered by Froala Editor