Spinattærte med kylling og broccoli
13. november 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Med en rulle færdigkøbt tærtedej er der hurtigt aftensmad på bordet. Har du god tid, kan du selvfølgelig lave dejen selv.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Rul tærtedejen ud, og læg den i en smurt tærteform.
Skær kyllingebrystfileterne i strimler, og brun dem på en varm pande med olie i 2-3 minutter. Tag panden af varmen.
Skyl broccolien, skær den i små buketter, og damp dem i en gryde med kogende vand i ca. 3 minutter. Afdryp i en sigte.
Skyl og afdryp spinaten. Rens forårsløgene, og hak dem groft. Opvarm en pande med lidt olie, og steg forårsløg ved middel varme i 2 minutter. Tilsæt spinat, og lad den falde sammen.
Rør æg, cremefraiche og sennep sammen i en skål, og krydr med estragon, salt og peber.
Fordel kylling, broccoli og spinatblandingen i tærtebunden, og hæld æggemassen over.
Bag tærten i ovnen i 25-30 minutter, til den er gylden, og æggemassen er fast.
Servér tærten lun, evt. med en blandet grøn salat.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk