Spinatpandekager med oksekød

Madpandekager kan de fleste lide, og hvis de samtidig har en flot grøn farve, bliver børnene begejstrede.

Spinatpandekager med oksekød
31-60 min.

(34)

February 8, 2022 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Betina Hastoft

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Lav de bedste spinatpandekager

Efter sigende er spinat den grøntsag, der gav Skipper Skræk store muskler, og de her flotte grønne spinatpandekager er da også et sundt og mættende alternativ til de klassiske pandekager.

Hvor de klassiske pandekager hører hjemme i den søde kategori, så er spinatpandekagerne sunde og helt perfekte til aftensmaden.

Du kan bruge spinatpandekagerne som en klassisk madpandekage, hvor du pakker fyldet ind i pandekagen og efterfølgende gratinerer de fyldte spinatpandekager i ovnen.

Du kan også bruge spinatpandekagerne som en form for fladbrød eller wrap, hvor du eksempelvis fylder dem med en grøn salat – her anbefaler vi, at du ikke gratinerer eller varmer spinatpandekagerne i ovnen.

5 bud på lækkert fyld til spinatpandekager

Hvad skal der så fyldes i spinatpandekagerne? Her er det heldigvis kun fantasien og dine smagsløg, der sætter grænserne. Du kan fylde dem med lige netop det, du bedst kan lide. Vi har samlet 5 bud på lækkert fyld.

Kødfyld til spinatpandekager

  • Spinatpandekager med kylling er perfekt aftensmad. Du krydrer kyllingekødet, som du bedst kan lide det, og så er det bare med at fylde spinatpandekagerne med alt fra avocado, revne gulerødder, syltede rødløg, sprød salat og din favorit-dressing.
  • Spinatpandekager med oksekød smager skønt, og du kan både lave en portion kødsauce som fyld eller bruge en rest kødsauce fra dagen før. Pak kødsaucen godt ind i spinatpandekagerne, så fyldet holder sig på plads og gratinér med revet ost.
  •  Spinatpandekager med fyld af røget laks og flødeost er en lækker kombination – særligt hvis du har rester af spinatpandekager fra dagen før. Spinatpandekager med røget laks og flødeost smager nemlig bedst, hvis spinatpandekagerne er kolde. 

Vegetarisk fyld til spinatpandekager

Foretrækker du, at fyldet i dine spinatpandekager er vegetarisk, så er der heldigvis også flere forskellige muligheder.

  • Prøv at fylde dine spinatpandekager med falafel og en dejlig frisk grøn salat. Her fungerer spinatpandekagerne mere som et alternativ til fladbrød.
  • I stedet for at lave en klassisk kødsauce, så tilbered i stedet et vegetarisk alternativ, hvor du skifter det hakkede oksekød ud med røde linser. Du kan også tilføje revne gulerødder, squash eller andre grøntsager, du lige har i køleskabet. Fyld spinatpandekagerne med linsefyld, og gratinér i ovnen med revet ost.

Hvordan laver jeg spinatpandekager uden æg?

Æggene er en vigtig ingrediens i spinatpandekager, men ønsker du at lave en vegansk udgave af spinatpandekagerne, så findes der flere forskellige erstatninger for æg. Du kan købe færdige veganske æggeerstatningsprodukter, men du kan også lave din egen æggeerstatning.

En af de mest kendte er lavet af hørfrø. Du tager 1 spiseske hørfrø, som du kværner til hørfrømel. Derefter tilsætter du 3 spiseskeer vand. Enten lader du blandingen stå i en halv til en hel time, eller også giver du blandingen et helt kort opkog (cirka et minut). Massen ender med at blive helt tyk, og så svarer den cirka til et æg.

Kan man lave spinatpandekager uden mel?

Ønsker du at undlade hvedemel i dine spinatpandekager, så er der flere alternativer, du kan forsøge dig med.

Du kan blende havregryn, og bruge dem i stedet for hvedemel. Prøv eventuelt at lade havregrynene stå i blød i mælken, for derefter at blende de to ingredienser sammen.

Du kan også bruge kikærtemel i stedet for hvedemel – se eksempelvis, hvordan kikærtemel er brugt i denne opskrift på asiatiske pandekager.

Kan jeg bruge andet grønt end spinat?

Spinat giver en flot grøn farve til pandekagerne, og med sin milde smag kan man ikke smage, at pandekagerne af fyldt med grøntsager. Ønsker du at skifte spinaten ud med noget andet, kan du f.eks. bruge grønkål, som i opskriften på grønne madpandekager her

Måske du også kan li'