Speltkerner med chorizo, svampe, butternutsquash og ristet grønkål

1. juni 2018 af .

Foto: Betina Hastoft

Butternutsquash har en sød smag og den bløde konsistens gør sig godt sammen med salt chorizo.

Ingredienser

Sådan gør du

Kog speltkernerne efter anvisningen på emballagen. Afdryp.
Tænd ovnen på 200°. Skyl butternutsquashen, og skær den igennem på langs. Fjern kernerne, og læg butternutsquashen i et ovnfast fad med skærefladen opad.
Dryp med olie. Krydr med chiliflager, salt og peber, og bag den i ovnen i ca. 35 minutter.
Pil hvidløg, og skyl persillen. Blend hvidløg, persille, basilikum og valnødder i en foodprocessor eller minihakker. Tilsæt rapsolien lidt ad gangen, og smag til med salt og peber. Anret pestoen i en skål, og vend olivenolien i.
Pluk grønkål af stokken, skyl den grundigt, og dup den tør. Pluk evt. grønkålsbladene i lidt mindre stykker, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Rist grønkålen i ovnen i 5-6 minutter, til den bliver sprød og en smule mørk, men ikke brændt.
Rens champignoner, og skær dem i skiver. Rens østershatte. Steg begge typer svampe i olie på en pande, til de får farve.
Tilsæt chorizo skåret i skiver, og steg i 4-5 minutter under jævnlig omrøring. Tilsæt valnødder, og steg videre i et par minutter. Sluk for varmen, og hold det hele lunt på panden.
Skær den bagte butternutsquash i både på langs. Fordel de kogte speltkerner på et stort fad. Fordel svampefyldet ovenpå, og læg butternutsquash i den ene side af fadet. Skær manchego i tynde skiver, og anret dem på fadet. Pynt med ristet grønkål og skyllede persilleblade. Dryp valnøddepesto over hele herligheden, og servér resten af pestoen ved siden af i en skål.

Tip!

Køb et glas pesto i supermarkedet, og servér det til salaten, hvis det skal være ekstra nemt. I større supermarkeder kan det godt lykkes at finde en pesto med valnødder.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar