Spansk tortilla med kartofler
25. juli 2019
af
Marie Melchior.
Foto: Betina Hastoft
Den spanske tortilla er i bund og grund en æggekage med kartofler. En nem vegetarisk ret, der kan serveres som appetizer for gæster eller som hovedret med en frisk salat til.
Bemærk
Tortillaen kan spises varm, men smager også godt, når den er kold.
Ingredienser
Sådan gør du
Pil og hak løg fint. Skær kartofler i grove stykker.
Opvarm ⅔ af olien i en pande. Tilsæt kartofler og løg, og steg dem i olien, til de får lidt farve i 6-8 minutter. Rør jævnligt i panden, og vend kartoflerne, så de bliver brune og sprøde på alle sider. Krydr med salt og peber.
Pisk æggene sammen med salt og peber.
Tag de stegte kartofler og løg af panden med en hulske, og rør dem i æggeblandingen.
Kassér olien på panden, og tør panden af. Opvarm den sidste ⅓ af olien.
Hæld æggeblandingen på panden, og skru ned til moderat varme. Lad omeletten syde og boble i 8-10 minutter, til den er fast i kanterne.
Læg en tallerken over panden, vend omeletten over på tallerkenen, og lad den glide tilbage på panden, så den bliver lige så flot stegt på den anden side, ca. 5 minutter. Sluk for panden.
Lad tortillaen afkøle lidt, skær den i trekanter og drys med purløg inden servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk