Spaghetti-squash

Spaghettisquash minder ikke om andre græskar. Når den tilberedes, trævler kødet og ligner spaghetti. Smagen er meget neutral, men »spaghettien« kan krydres med f.eks. hvidløg, persille og smør eller røres op med en dressing.

Spaghetti-squash
0-30 min.

(6)

March 15, 2022 af Linn GrubbströmFoto: Mathilde Landry

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Tip!

Servér spaghettisquashen som tilbehør, eller brug det i en ret i stedet for spaghetti, f.eks. sammen med svampe, flødesauce og timian.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Tips og tricks til spaghetti squash

Det lyder lidt sært. Spaghetti lavet af græskar. Men det giver god mening, når du har bagt græskaret og trevler det med to gafler. Græskarkødet får nemlig samme konsistens som nudler eller spaghetti. Herunder har vi samlet en masse råd til det specielle græskar.

Hvornår er spaghetti squash i sæson?

Spaghetti squash er, ligesom andre græskar, en efterårs- og vintergrøntsag – faktisk er det botanisk set ikke en grøntsag, men en frugt, da det har kerner. Græskaret er i sæson fra august til januar, men nogle gange kan du være heldig at få fingre i det helt ind i marts. 

Hvor køber man spaghetti squash?

Når det er højsæson for græskar, kan du finde spaghetti squash i supermarkedet – de små discountkæder har det nok ikke, men de lidt større supermarkeder vil med sikkerhed have det på et tidspunkt i sæsonen. Ellers kan du få det hos din lokale grønthandler, og hvis det ikke lige er på hylderne, kan de garanteret bestille det hjem til dig. Alternativt kan du købe det online, enten hos en supermarkedskæde eller en online grønthandler.

Kan man spise skrællen?

Når du tilbereder græskar, kan du oftest spise skrællen. Et spaghetti græskar er dog lidt hårdere end andre gærskar, så her anbefaler vi ikke, at du spiser den. Pas på, når du skærer græskaret over, da det kan være svært at komme igennem den hårde skal. Er det helt umuligt, kan du bage det i ovnen og skære det over, når halvdelen af ovntiden er gået.

Kan man spise kernerne?

Du må endelig ikke smide kernerne ud! De kan nemlig ristes, krydres og spises som topping på suppe, hjemmebagte boller eller i en mysli. Kernerne i en spaghetti squash er lidt mindre end dem, der er i et hokkaido. De bliver derfor ekstra sprøde og lækre, når du steger dem på en pande med lidt olie og krydderier. 

Hvad spiser man til spaghetti squash?

Du kan spise det færdige spaghetti squash som tilbehør, f.eks. i stedet for mos, pasta eller salat. Du kan krydre græskaret, præcis som du vil, f.eks. med smør, salt og peber som her, eller med hvidløg og krydderurter efter smag. Du kan også servere spaghetti squash som erstatning for pasta eller nudler i en bolognese, carbonara eller pad thai. Spaghetti squash smager også godt i en salat eller æggekage, men du kan også blande indholdet med f.eks. chili con carne, fylde det tilbage i den tomme græskarskal og bage det i ovnen med lidt ost på toppen. 

Kan spaghetti squash fryses?

Når din spaghetti squash er tilberedt, bør du spise den samme dag og senest et par dage efter. Den bliver vandet og slatten, hvis du fryser den, så vi fraråder frysning. Et råt spaghetti græskar kan holde sig op til 2 måneder i et mørkt og koldt rum, så vent hellere med at tilberede det, til du skal spise det. Bager du kun den ene halvdel, kan resten af det åbne græskar holde i en uges tid på køl.

Måske du også kan li'