Spaghetti og kødsauce med rodfrugter
Spaghetti og kødsauce er måske den mest populære hverdagsret på de danske middagsborde. Pep den op med masser af grove grøntsager, så kan I bare spise løs.

0-30 min.
(0)
17. juli 2018 af Marie MelchiorFoto: Line Falck
Ingredienser
personer
Kødsauce
- løg
- 2
- hvidløg
- 2 fed
- pastinakker
- 1
- persillerødder
- 1
- gulerødder
- 2
- olivenolie til stegning
- 1 tsk.
- hakket oksekød
- 600 g
- flåede tomater
- 1 dåser
- koncentreret tomatpuré
- 1 spsk.
- balsamicoeddike
- 3 spsk.
- tørrede chiliflager
- ½ tsk.
- salt
- peber
Tilbehør
- spaghetti
- 500 g
- gulerødder (gerne i forskellige farver)
- 4
- bredbladet persille
- 3 stilke
- parmesan
- 100 g
Sådan gør du
Kødsauce
Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Skrub eller skræl pastinak, persillerod og gulerødder, og skær dem i tern.
Varm olie op på en dyb pande, og steg løg og hvidløg. Tilsæt kød, og brun det godt. Tilsæt rodfrugter, og steg videre i 3-4 minutter.
Tilsæt flåede tomater, tomatpuré, balsamico og chiliflager. Krydr med salt og peber, og lad kødsaucen småsimre under låg i 15 minutter.
Tilbehør
Kog spaghetti efter anvisningen på pakken. Skrub eller skræl gulerødderne, og høvl dem i fine spåner med en tyndskræller.
Servér den kogte, afdryppede spaghetti med kødsauce, gulerodsspåner, skyllet, plukket persille og masser af friskrevet eller -høvlet parmesan.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner