Spaghetti med kødboller og tomatsauce
1. juni 2018
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Stine Christiansen
Lady og Vagabondens livret er blevet en klassiker som aftensmad i mange danske hjem, og når du laver tomatsaucen så simpelt som her, kan du bruge eventuelle rester fra den til både pizza og kødsauce.
Ingredienser
Sådan gør du
Riv skallen af citronen. Rør kødet sejt med salt. Tilsæt finthakket hvidløg, oregano, citronskal, parmesan og peber. Bland det godt sammen, og form farsen til små kødboller.
Steg kødbollerne lidt ad gangen i olivenolie på en varm pande, til de er gennemstegte.
Kog spaghetti efter pakkens anvisning.
Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Steg løget i olie i en gryde, uden at det tager farve, tilsæt hvidløg og oregano, og steg lidt mere.
Rør tomatpuré og balsamico i, og steg videre, til væden er fordampet. Hæld de hakkede tomater i, og lad saucen simre i 10 minutter ved svag varme. Smag til med sukker, salt og peber.
Hæld tomatsaucen over kødbollerne, og servér med friskkogt spaghetti. Drys med parmesan og plukket basilikum.
Tip!
Find armmusklerne frem, og steg kødbollerne i en stor, gedigen pande. Ryst panden jævnligt i stedet for at vende kødbollerne, så bliver de fint runde
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk