Spaghetti med champignonsauce, bacon og peberfrugtsalsa
3. marts 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Skyd ugen i gang med cremet pasta, sprød bacon og frisk salsa!
Ingredienser
Sådan gør du
Skyl peberfrugterne, og skær dem i små tern. Pil rødløget, og hak det fint. Skyl og hak persillen, og tag lidt fra til pynt. Vend peberfrugt, rødløg og persille sammen med olie og eddike i en skål, og krydr med salt og peber. Sæt salsaen på køl til servering.
Kog spaghettien efter anvisningen på emballagen. Afdryp.
Pil og hak rødløget fint. Rens champignonerne, og skær dem i halve eller kvarter.
Steg rødløg i smør i en gryde i 2 minutter. Tilsæt champignoner, og steg dem med i ca. 3 minutter. Tilsæt bouillon, og lad saucen koge i ca. 5 minutter. Tilsæt fløde, og lad saucen småkoge i ca. 10 minutter, til den tykner let. Smag til med salt og peber.
Skær bacon i tern, og steg den sprød på en varm pande. Afdryp på fedtsugende papir.
Vend spaghetti og champignonsauce sammen, og drys med bacontern og persille. Servér retten med peberfrugtsalsa.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk