Souvlaki med hjemmebagte fladbrød

27. april 2023 af .

Foto: RIkke Westesen

Smut en tur til Grækenland med grillede souvlaki, der betyder noget i retningen af "lille spyd". Den græske delikatesse kan laves med både lam, kylling, okse, gris og grøntsager.

Bemærk
Trækketid: 1 time, gerne natten over. Hævetid: 45 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

Pil rødløg og hvidløg, og skær begge dele i tynde skiver. Bland med timian, oregano, paprika og lam. Gnid kødet godt med krydderierne. Tilsæt olie og citron, og lad det hele marinere i mindst 1 time, gerne natten over på køl.
Krydr kødternene med salt, og træk dem på spyd. Grill dem på havegrillen eller en grillpande ved høj varme i ca. 2 minutter på hver side, til kødet er let rosa.
Rør gæren ud i lunkent vand i en skål. Tilsæt salt og sukker og næsten alt melet, og ælt dejen på en røremaskine i 5-7 minutter, til den er glat og elastisk. Tilsæt evt. lidt mere mel – dejen må gerne være lidt klistret, men ikke for våd. Smør dejen med olie, og lad den hæve tildækket i 30 minutter ved stuetemperatur.
Del dejen i 8 kugler. Tryk dem let flade, og lad dem efterhæve i 15 minutter. Rul dem til fladbrød, og steg dem i lidt olie på en pande under låg i 2-3 minutter på hver side. Hold dem lune i et rent viskestykke i en pose i op til 15 minutter.
Skyl og riv agurken, og drys den med lidt salt. Pil hvidløgene, og riv dem fint. Rør dem sammen med yoghurt, peber og olie i en skål. Knug væden af agurken, og rør den i yoghurten. Smag til.
Skyl tomater og peberfrugt, og skær begge dele i tern. Pil løget, og skær det i slanke både. Anret tzatziki, souvlaki og grøntsager på lune fladbrød, krydr med salt, peber og lidt oregano, og servér straks.

Tip!

Her med hjemmelavede fladbrød, men skal det gå stærkt, kan gode pitabrød eller købte fladbrød sagtens bruges.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar