Solbærmoussekage med hvid chokoladebund
27. september 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Fabelagtig sommerkage som byder på en konfektagtig chokoladebund, solbærkompot og en silkeblød solbærmousse på toppen. Smuk og festlig, men heldigvis dejlig simpel at lave.
Bemærk
Køletid: Natten over + mindst 6 timer.
Ingredienser
Udstyr
1 springform, 20 cm i diameter
lagkageplast
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180°, og beklæd springformen med bagepapir. Hak den hvide chokolade fint. Smelt smørret i en lille gryde, og tilsæt den hakkede chokolade. Tag gryden af varmen, og rør godt rundt, så chokoladen smelter sammen med smørret. Køl chokoladeblandingen let af.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æg, sukker, vaniljekorn og salt lyst og luftigt i en skål med en elpisker. Rør den smeltede chokoladeblanding i æggemassen. Vend mandelmelet i til en ensartet dej. Hæld dejen i formen, og bag kagen i ovnen i 25 minutter. Afkøl på en rist, og sæt kagen på køl til næste dag.
Skær kagebunden fri, og rengør formen. Sæt lagkageplast fast langs indersiden af formen, og læg kagebunden tilbage i formen.
Udblød husblassen i en skål med koldt vand i 10 minutter. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kog solbær, sukker, citronsaft, vaniljekorn og den tomme vaniljebælg sammen i en gryde i 5-8 minutter. Si de kogte solbær gennem en finmasket si over en skål, så saften løber ned i skålen, og den grove kompot ligger i sien. Gem både saft og kompot. Kassér den tomme vaniljebælg.
Klem husblassen fri for vand, og opløs husblassen i den varme solbærsaft. Rør godt rundt, til husblassen er helt opløst. Sæt solbærsaften på køl i 15-20 minutter, til den er håndvarm.
Pisk fløden til skum, og rør skyr i. Vend forsigtigt flødeblandingen i den afkølede solbærsaft ad flere omgange, til moussen har en flot og jævn lilla farve.
Fordel solbærkompotten fra sien oven på kagebunden i et tyndt lag. Fordel moussen oven på kompotten, og sæt kagen på køl i mindst 6 timer, eller til moussen har sat sig.
Anret kagen på et serveringsfad, og pynt med blandede friske bær og evt. lidt spiseligt guldstøv.
Tip!
Kan du ikke få fat på solbær, så lav i stedet moussekagen med friske brombær eller hindbær.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk