Sojaglaserede steakruller med stegte rosmarinkartofler
1. juni 2018
af
Mai Knauer.
Foto: Betina Hastoft
Prøv en anderledes og meget smagfuld måde at servere oksekød på, som helt sikkert vil imponere og sprede glæde.
Bemærk
Marinering, kød: 30 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Skær kødet i 6-8 tynde, aflange skiver. Skær eventuelt fedt fra.
Rør sojasauce og honning sammen i en stor skål. Pil og hak hvidløg fint, og bland det i marinaden. Læg det udskårne kød ned i marinaden, og vend det rundt. Lad kødet trække i marinaden i ca. ½ time på køl.
Skrub kartoflerne. Kog dem i vand med lidt salt i 8-10 minutter, til de er knap møre. Hæld kogevandet fra.
Skræl guleroden, og rens peberfrugt og forårsløg. Skær alle grøntsagerne i tynde strimler af en længde på 3-4 cm. Pluk basilikumbladene.
Tænd ovnen på 220°. Læg de sojamarinerede kødskiver på et skærebræt. Placér en lille bunke grøntsagsstrimler på tværs ca. midt på hvert stykke kød samt 1-2 basilikumblade. Krydr med lidt salt og peber.
Rul kødet sammen omkring grøntsagerne fra kødskivens smalleste ende, og luk hver rulle med en kødnål eller et lille spyd. Læg steakrullerne på en bageplade beklædt med bagepapir eller i et smurt ovnfast fad, og steg dem i ovnen i 10-15 minutter.
Pil og hak hvidløg fint. Pluk de grønne rosmarinnåle af kvistene, og hak dem. Steg de kogte kartofler i olivenolie på en pande sammen med hakket rosmarin og hvidløg. Giv kartoflerne 4-5 minutter på panden, til de har fået lidt farve. Servér straks sammen med de ovnstegte oksekødsruller og evt. en skål blandet grøn salat.
Tip!
Er du så småt ved at have fået mættet din længsel efter kogte nye kartofler med smør og persille, kan du skabe variation ved som her at stege de små guldklumper sprøde på panden med krydderier, olivenolie og salt, efter de er blevet kogt.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk