Snurrer med hjemmelavet oliventapenade
23. maj 2023
af
Line Holt Nielsen.
Foto: Maria Fabricius Tegner
Oliventapenade gør brødet mere saftigt og ekstra smagfuldt, så en krans af disse fyldte snurrer passer perfekt som tilbehør til f.eks. suppe eller salat.
Bemærk
Hæve- og bagetid i alt: 1 time og 45 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Smelt smør, og lad det afkøle let. Opløs gær i en lillefingerlun blanding af mælk og vand. Bland smør, sukker, salt og æg i, og ælt hvedemel i dejen lidt efter lidt, til den er glat og slipper skålens kanter. Lad dejen hæve lunt til dobbelt størrelse i en time.
Kør alle ingredienserne i en blender eller en foodprocessor til konsistensen er som ønsket, og smag til med salt og peber.
Ælt dejen igennem på et meldrysset bord, og rul den ud i et stort rektangel. Smør tapenaden ud over hele firkanten med en dejskraber. Fold dejen sammen på den korte led, så du har en bred bjælke.
Klip eller skær dejen ud til 18 strimler. Twist hver pølse omkring sig selv og slå en knude på dem. Læg knuderne med ca. 1 cm’s mellemrum, så de former to kranse på hver sin bageplader med bagepapir. Lad dem efterhæve i 30 minutter og varm imens ovnen op til 180° varmluft.
Pensl brødene med let sammenpisket æg, og bag dem gyldne og gennembagte i ovnen i ca. 15 minutter.
Tip!
Skyd genvej med et glas færdiglavet oliventapenade. Du kan også lave dobbeltportion, og gemme resten i køleskabet i en tætsluttende beholder. Tapenaden er skøn på tapasbordet, i en sandwich, til dyppelse eller i en pastasalat.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk