Snegle med remonce og æbler
19. november 2019
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Betina Hastoft
Var det noget med en snasket snegl? Fyldet i sneglene består af remonce, karamelliserede æbletern og kokos, og så er kagen toppet med en lækker karamelglasur, der bages med de sidste 15-20 minutter.
Bemærk
Hævetid: I alt 1 time og 15 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Rør gæren ud i lun mælk. Tilsæt salt, sukker og æg, og rør det godt sammen. Smuldr smørret i halvdelen af melet, og rør det i gærblandingen.
Tilsæt resten af melet lidt ad gangen, og ælt dejen igennem, til den er blød og smidig. Brug evt. en røremaskine. Lad dejen hvile tildækket i 45 minutter.
Skyl æblet, og skær det i tern. Steg dem på en pande med smør ved lav varme i 2-3 minutter. Hæld sirup henover, og kog ind, til væden er fordampet. Rør smør og farin sammen til en remonce.
Rul dejen ud til en stor firkant på ca. 40 x 40 cm. Smør den med remonce, drys med karamelliserede æbler og kokosmel.
Rul dejen sammen til en roulade, og skær den ud til 12 snegle. Læg dem i en smurt bradepande, og lad dem hæve til dobbelt størrelse, ca. 30 minutter.
Bag sneglene i ca. 20 minutter ved 200°.
Bring smør, farin, sirup og fløde i kog, og lad det koge, til konsistensen er jævn og farinen smeltet.
Hæld det hen over kagen, drys med mandelsplitter, og bag kagen endnu 15-20 minutter. Afkøl kagen en smule inden servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk