Smørcreme
Tænk, at noget så lækkert kan være så nemt at kreere! Denne smørcreme tager ingen tid at bikse sammen og vil gøre underværker på en cupcake eller som fyld i en roulade.
(5)
Ingredienser
Sådan gør du
Tip!
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
OPSKRIFT PÅ BLØD SMØRCREME
Det er ikke svært at gætte, hvad en af hovedingredienserne i smørcreme er – nemlig smør! På engelsk hedder smørcremen butter cream, og vi kender den fra et hav af kager og desserter. Måske allermest kendt har vi cupcaken, som ikke kan få for meget smørcreme, hvis du spørger os (og formentlig resten af det danske kongerige). Udover smør består smørcremen af flormelis, hvilket gør smørcremen særligt sød. Af samme årsag tilføjer mange et skvæt citronsaft eller -skal til smørcremen, mens andre foretrækker en æggeblomme eller lidt mælk for at tynde og blødgøre cremen.
PIFT SMAGEN PÅ DIN SMØRCREME OP
En smørcreme er en sød én, og derfor kan det være en god idé at tilføje syrlige eller bitre smage for at balancere sødmen. Her er en række idéer til, hvad du kan komme i smørcremen:
- Citronskal og -saft
- Appelsinskal og -saft
- Tørrede/friske hindbær
- Solbær
- Chokolade
- Kaffe
- Jordbær
- Baileys
TIP: Du kan også finhakke nødder, f.eks. hasselnødder eller pistacienødder, og blande i smørcremen, så den får lidt flere spændende teksturer. Alternativt kan du blande nødderne sammen med kagedejen og bevare smørcremens blødhed, som den er.
DET KAN DU BRUGE SMØRCREME TIL
Smørcremen kan bruges i flere desserter og kager, end man måske lige tror. Det mest almene er at bruge den som topping på cupcakes og muffins, men du kan også bruge den som lag mellem kagebunde og som fyld i en roulade. Faktisk er smørcreme genialt til roulader, fordi flødeskummet ofte kan blive lidt fladt og smagsneutralt, mens smørcremen giver masser af smag til de neutrale rouladebunde.
KAN SMØRCREME LAVES PÅ FORHÅND?
Skal du dekorere muffins eller cupcakes, og må det gerne gå lidt stærkt, kan vi på det varmeste anbefale dig at lave smørcremen på forhånd. Den mister hverken tekstur eller smag – tværtimod bliver den ofte bedre af at stå på køl, hvor den kan opbevares i op til 24 timer. Lige inden du skal bruge smørcremen, pisker du den blot let op, så den får den rette luftighed og cremethed, og så er den klar til servering.
FRYS SMØRCREMEN NED
Har du lavet for meget smørcreme, er der faktisk ingen grund til at smide resten ud, for du kan uden problemer fryse resten ned. Når den skal tøs op, lægger du bare smørcremen på køkkenbordet eller i køleskabet, indtil den er tøet op, og så pisker du den let op igen, så den bliver luftig og cremet.
KAN MAN FARVE SMØRCREME?
Vil du pifte din kage endnu mere op, kan du farve din smørcreme i præcist den farve, du ønsker! Tilføj blot et par dråber pastafarve, og voila – en pink, blå eller grøn smørcreme er fremtryllet. Alternativt kan du naturligt farve din smørcreme med rødbede, gulerod eller bærsirup.
MIKS SMØRCREME OG FROSTING
Forskellen på smørcreme og frosting er, at der til smørcreme bruges smør (selvfølgelig),mens der til frosting bruges flødeost. Hver for sig smager de to toppings glimrende, men kombinerer du dem, slår det for alvor gnister! Et miks af smør og flødeost giver nemlig det bedste fra to verdener; en cremet, silkeblød konsistens med smæk på smagen.
Du kan finde opskriften på smørcreme med flødeost her!