Små fletbrød
7. juli 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Stine Christiansen
De små søde fletbrød egner sig perfekt som kuvertbrød på påskebordet eller som tilbehør til fx suppe eller en fiskeforret.
Bemærk
Hævetid: I alt 45 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Hæld det lunkne vand i en røreskål, og opløs gæren i vandet. Tilsæt sukker, salt, speltmel og det meste af hvedemelet, og ælt dejen sammen (helst) på en røremaskine ved lav hastighed i 5 minutter.
Tilsæt olie og blødt smør lidt ad gangen, og ælt dejen igen ved middel hastighed i 5 minutter, til dejen er blød og smidig – tilsæt det sidste hvedemel, hvis dejen klistrer for meget. Form dejen til en kugle, og lad den hæve lunt og tildækket i en skål i 15 minutter.
Hæld dejen ud på et let meldrysset bord, og del den i lige store stykker. Del hvert stykke dej i 3, og tril dem til tynde ruller, som er ca. 12 cm lange.
Læg 3 tynde dejruller tæt sammen, og flet dem sammen til et lille brød. Gentag med resten af dejen, til der er det antal små fletbrød, som du ønsker. Fordel fletbrødene på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i 30 minutter.
Tænd ovnen på 225°. Pensl brødene med sammenpisket æg, og bag dem i den varme ovn i 12 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Afkøl fletbrødene let på en rist, og servér dem lune og friskbagte.
Tip!
I stedet for at flette de små brød, kan de formes til små runde boller, drysses med sesamfrø og bruges til miniburgere (sliders) eller som sandwichboller.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk