Små citrustærter
15. juli 2019
af
Inge Skovdal.
Foto: Skovdal Nordic
Små, fine citrustærter med kiksebund og syrligt fyld af lime- og citroncreme. På toppen sprøjtes sød marengs, der brændes let. Dét er da en kombination, man ikke kan sige nej til.
Ingredienser
Udstyr
1 gasbrænder
Sådan gør du
Riv lime- og citronskal fint, og pres saften. Rør begge dele sammen med kondenseret mælk og æggeblommer, og lad blandingen stå og trække på bordet, imens du laver bundene.
Smelt smørret i en gryde. Knus kiksene, og hak citronverbenaen fint. Bland smør, kiks og citronverbena til en fast dej, og pres den ud i små tærteforme.
Bag dem i ovnen ved 185° i ca. 15 minutter. Lad bundene afkøle. Tag bundene ud af formene, og fyld dem med limeblandingen.
Bag tærterne i ovnen ved 200° i ca. 20 minutter, og lad dem køle af i køleskabet.
Pisk æggehviderne stive, og tilsæt sukker. Pisk i yderligere 2 minutter.
Kom marengsen i en sprøjtepose, og pynt tærterne. Brænd marengsen på toppen med en brænder, og servér.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk