Sliders med kylling, forårsløg og hvidløgsmayo

17. juli 2018 af .

Foto: Columbus Leth

Sprøde kyllingebøffer i kærligt favntag med hjemmebagte briocheboller og masser af hvidløgsmayo. Mums, det er hjemmelavet fastfood, når det er allerbedst!

Bemærk
Hævetid: I alt 1½ time.

Ingredienser

Sådan gør du

Opløs gæren i vandet i en stor skål, og tilsæt æggene. Bland hvedemel og evt. maltmel (maltmelet giver farve og smag),og rør det i gærblandingen lidt efter lidt.
Ælt dejen i ca. 5 minutter, til den er glat. Tilsæt smør skåret i tern og salt, og ælt, til det er indarbejdet i dejen. Lad dejen hæve tildækket i 1 time ved stuetemperatur.
Form dejen til det ønskede antal boller, og lad dem efterhæve i 30 minutter (drys evt. med lidt mere maltmel). Bag dem i 12-15 minutter i en 200° varm ovn.
Pil og hak løget. Rør kyllingekød sammen med løg, mel, æg, paprika og salt. Lad det trække i ca. 15 minutter på køl.
Form farsen til små bøffer, og vend dem i rasp. Steg dem i olie på en pande i ca. 5 minutter på hver side.
Rens forårsløg, og skær den yderste top og bund af. Steg forårsløgene i lidt olie på en pande, til de falder sammen.
Tilsæt honning, eddike, salt og peber, og lad det koge ind, til løgene er let glaserede.
Pil hvidløg, og knus dem i en morter sammen med salt. Tilsæt æggeblomme og eddike. Arbejd det godt sammen, og tilsæt olien i en tynd stråle, mens der stødes. Fortsæt, til konsistensen er som tyk mayonnaise.
Rens peberfrugter, og skær dem i tynde skiver. Flæk de lune boller, og smør dem med hvidløgsmayo. Fyld dem med peberfrugt, kyllingebøffer og glaserede forårsløg.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar