Skvalderkålspesto
22. september 2022
af
Mikkel Karstad.
Foto: Anders Schønnemann
Ud med basilikum, og ind med skvalderkålen. Pluk skvalderkålen i haven, og omdan den til en lækker pesto.
Bemærk
Pestoen er velegnet til pasta, bagte grøntsager eller kogte nye kartofler. Den er også dejlig at spise på et stykke grillet brød eller grillet skaldyr.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180°. Skyl skvalderkålen i koldt vand, og lad den dryppe godt af i en sigte.
Læg hele hvidløg i et lille ovnfast fad, og drys dem med salt. Bag i ovnen i 20-25 minutter, til hvidløgene er møre og bløde.
Køl hvidløgene let af, og pres hvidløgsfeddene ud af skallerne.
Rist græskarkernerne i et ildfast fad i ovnen i 7-8 minutter, til de er gyldne og begynder at poppe.
Tag kernerne ud af ovnen, og blend dem i en foodprocessor sammen med skvalderkål, bagte hvidløgsfed, fintrevet citronskal, honning, olie, salt og peber, til pestoen har den ønskede konsistens.
Hæld pestoen i en skål eller et sylteglas, og opbevar den på køl indtil servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk