Shakshuka med chorizo og hvidløgsbrød
28. november 2019
af
Kristine Høeg.
Foto: Line Falck
En pande fyldt med grøntsager, æg og tomatsauce kaldes shakshuka, og den skal nok gøre hele familien mæt. Dyp hvidløgsbrødet i den lækre sauce, så du er sikker på at få det hele med.
Ingredienser
Sådan gør du
Pil og hak løg, og steg dem bløde i olie i en stor gryde. Hæld tomater og hvidvin ved, og bring gryden i kog.
Lad saucen simre i gryden uden låg i ca. 45 minutter, til den er kogt lidt ind. Smag til med salt, og blend saucen med en stavblender, dog uden at den bliver helt glat.
Tænd ovnen på 200°. Rør smørret sammen med hvidløgspulver, hakket persille og flagesalt.
Skær brødet i skiver, smør dem med hvidløgssmør, og rist dem i ovnen i 5-10 minutter, til de er sprøde, og smørret er smeltet.
Rens peberfrugter, og skær dem i grove stykker. Skær chorizo i skiver. Steg begge dele i olivenolie i en sauterepande i 3-4 minutter, til det begynder at tage farve.
Tilsæt krydderier, og vend godt rundt. Hæld tomatsauce ved, bring retten i kog i panden, og lad den simre i 10 minutter under låg.
Undgå, at saucen koger tør – hvis konsistensen begynder at virke for fast, kan du tilsætte lidt hvidvin eller vand.
Lav fordybninger i saucen, og slå 1 æg ud i hver fordybning. Lad retten simre videre under låg i ca. 5 minutter, til æggehviderne har sat sig, men blommerne stadig er flydende.
Pynt evt. retten med persille, og servér med hvidløgsbrød til.
Tip!
Foretrækker du en ret uden kød, udelader du blot chorizoen. Tilsæt evt. lidt mere chili og røget paprika, hvis du ønsker en ekstra krydret smag.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk vegetarisk shakshuka
Powered by Froala Editor