Senneps- og honningstegt svinemørbrad med grillede kartofler og fyldte rødløg
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Lækker svinemørbrad med smag fra honning og sennep. Servér med grillede kartofler og fyldte rødløg.
Bemærk
Brug gerne et stegetermometer til mørbraden. Kødets centrumtemperatur skal være 60°-62°, når du tager det ud af ovnen.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Skær top og bund af hvert rødløg, og pil skrællen af. Sæt rødløgene tæt sammen i et lille ovnfast fad, og hæld 1 cm vand i bunden af fadet. Dæk fadet med alufolie, og bag rødløgene møre i ovnen i ca. 40 minutter.
Lad rødløgene køle af, til de er til at røre ved. Udhul løgene i midten med en lille skarp kniv – løgene skal stadig have en tyk skal. Hak de løgstykker, du har taget ud, fint. Giv baguetteresterne en hurtig tur i en blender eller foodprocessor, så det bliver til små brødkrummer. Bland krummerne med de hakkede løg, fintrevet citronskal, hakket timian, ricotta, salt og peber. Fyld de udhulede rødløg med blandingen, gerne med lidt top på. Dryp rødløgene med olie, krydr med salt, og stil dem til side, til kødet skal i ovnen.
Tænd ovnen på 200°. Afpuds svinemørbraderne for fedt og sener, og krydr med salt og peber. Hak halvdelen af timianen fint, og rør den sammen med sennep og honning, til det er en tyktflydende marinade.
Læg kødet i et ovnfast fad, og pensl med halvdelen af marinaden. Dæk fadet med alufolie, og sæt kød og rødløg i ovnen i ca. 20 minutter. Tag rødløgene ud, når de er gyldne på toppen.
Fjern alufolien fra fadet med svinemørbraden, og skru ovntemperaturen op til 230°. Pensl kødet med resten af marinaden, og sæt fadet tilbage i ovnen i 5-10 minutter, til det har en centrumtemperatur på 60°-62°, og overfladen er sprød. Tag kødet ud, og lad det hvile i 10 minutter, inden det skal serveres.
Skrub kartoflerne, og kog dem i en gryde med letsaltet vand i 8-10 minutter, til de er næsten møre. Afdryp kartoflerne, og skær dem igennem på langs.
Opvarm en (grill)pande med rigelig olie, og steg kartoflerne på panden med skærefladen nedad, til de får farve og bliver sprøde. Vend dem, og steg dem på den anden side i 2 minutter. Krydr dem med salt og peber.
Rør yoghurten med salt og peber. Anret kartoflerne i en skål, dryp yoghurten henover, og pynt med plukket dild. Skær kødet i skiver, og servér med fyldte rødløg og grillede kartofler.
Tip!
Hvis du vil skære lidt mere af prisen på hovedretten, kan du erstatte frisk timian med enten en frisk krydderurt, du allerede har, fx persille eller rosmarin, eller tørrede krydderier fra hylden.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk