Scones
Klassiske scones skal være rustikke og have en flaget struktur, som man opnår ved at samle dejen ganske let i stedet for at ælte den grundigt.
(7)
Ingredienser
Sådan gør du
Tip!
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Opskrift på Hjemmelavede scones
Scones stammer fra England og kan sammenlignes med vores boller. De er både hurtige og nemme at bage, for de bages med bagepulver eller natron. Hævningen begynder, straks dejen er samlet, så det er bare om at få bagværket hurtigt i ovnen.
Scones er sprøde og gyldne i top og bund, men bløde i kanten, så man let kan brække dem i halve med fingrene. De har en mere smuldrende konsistens end vores klassiske gærboller.
Scones er den perfekte løsning, hvis man hurtigt skal sætte lidt lækkert på bordet til uventede gæster. Ingredienserne har de fleste i huset, så kommer der pludseligt gæster, kan man på en halv time sagtens røre dejen til en portion scones sammen og bage dem.
Scones smager allerbedst nybagte, men er der et par stykker tilovers, kan man give dem en tur på brødristeren, det gør underværker. De holder sig også nogenlunde i tætsluttende kagedåser eller plasticposer og kan evt. lunes lige inden serveringen. Lad de nybagte scones blive helt kolde, før de pakkes lufttæt ind. Opbevar dem ved stuetemperatur.
Variationer af opskriften
Scones kan bages enkle, som de er, eller de kan tilsættes en håndfuld hakket chokolade, fintrevet citronskal, nødder, tørret frugt eller friske bær, afhængig af smag. Alle slags smager skønt til te eller kaffe. Skal det være ekstra festligt, kan du pynt dine scones med glasur, f.eks. med kaffesmag.
Salte scones med ost (f.eks. vesterhavsost eller cheddarost) og krydderurter smager også dejligt og kan serveres til f.eks. supper og salater eller som en del af et buffetbord.
Ønsker du en opskrift på glutenfri scones, så prøv de her lækre scones bagt på boghvedemel og glutenfri havremel: Æble- og havrescones.
Hvad serverer man til scones?
Traditionelt spises scones til eftermiddagsteen (den engelske afternoon tee) med en god marmelade og clutted cream. Clutted cream er et traditionelt britisk mælkeprodukt med en fedtprocent på helt op til 50 %. Det kan være svært at skaffe clutted cream herhjemme. I stedet kan du sagtens bruge enten mascarpone, cremefraiche 38 % eller flødeskum.
Nybagte scones smager også skønt med smør eller lemoncurd. Selvom de hører sig til på et engelsk tebord, smager de også godt en søndag morgen med smør.
Sådan laver du de bedste scones
- Mål ingredienserne nøjagtigt af.
- Melet sigtes i, da det giver lettere scones.
- Smørret skal have stuetemperatur og skæres i små klumper, der vendes i melet.
- Dejen skal IKKE æltes, men blot lige akkurat samles.
- Læg sconesene tæt sammen på bagepladen.
- Pensl med mælk eller kærnemælk.
Spis de lune scones med smør, lemoncurd, flødeskum og/eller en god marmelade.