Sandwich med tre forskellige fyld
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Lav tre forskellige sandwiches, og skær dem i mindre bidder. Så er de lige til at hapse!
Ingredienser
Sådan gør du
Kog æggene i 8-10 minutter, til de er hårdkogte. Pil dem, og hak dem fint. Skyl æblet, og skær det i bittesmå tern.
Rør hytteost sammen med karry, karse, æg og æble, og krydr med sukker, salt og peber.
Læg brødskiverne sammen med æggesalat som fyld, og pres dem let sammen. Skær skorperne af, og skær sandwicherne i smalle, aflange stykker.
Hak laksen fint. Bland cremefraiche, mayonnaise, finthakket dild og citronskal. Vend laksen i, og smag til med salt og peber.
Læg brødskiverne sammen med laksesalat som fyld, og pres dem let sammen. Skær skorperne af, og skær sandwicherne i smalle, aflange stykker.
Skær agurken i papirtynde skiver, og drys dem med lidt salt.
Smør alle brødskiver med et tyndt lag smør. Læg agurkeskiverne taglagt på halvdelen af brødskiverne, og top med brøndkarse. Læg en skive brød ovenpå, og pres sandwichen let sammen. Skær skorperne af, og skær sandwicherne i smalle aflange stykker.
Tip!
Lav agurkesandwicherne lige før servering, så agurken ikke gør brødet vådt.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk