Samosa med krydret lam
26. juli 2018
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
Sprøde samosaer med grøntsager og krydret lam er noget af det lækreste! De er ikke svære at lave, men det tager lidt tid, så sørg for, at gæsterne sidder i høre-afstand.
Ingredienser
Sådan gør du
Rens og snit forårsløg fint. Skær lammekødet i små stykker. Skyl og hak cherrytomater. Pil og hak hvidløg.
Steg forårsløg i olie på en pande, til de falder lidt sammen, uden at de har taget farve. Tilsæt lam, tomater, hvidløg, karry og chili, og varm det godt igennem.
Smuldr fetaen i. Vend finthakket mynte i. Smag til med salt, peber og evt. mere karry og chili. Lad blandingen afkøle.
Skær 2 aflange stykker af 1 plade forårsrulledej. Læg en god kugle fyld for enden, og fold dejen skråt henover, så der dannes en trekant.
Tryk fyldet godt ud i spidserne. Fold den anden vej henover, og fortsæt, til hele strimlen er foldet ind over hinanden og ender med at blive en fin trekant.
Rør mel og vand sammen, og pensl samlingen på samosaen. Fortsæt, til fyldet er brugt op, eller du har så mange samosaer, som du ønsker.
Varm rigeligt olie op til 180° i en gryde, og dybsteg samosaerne, til de er gyldne og sprøde. Servér lune eller afkølede.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk