Saltbagt laks med grapefrugt, dild og smørsauce

1. juni 2018 af .

Foto: Betina Hastoft

Laksen smager skønt med syren fra grapefrugten og fedmen fra smørsaucen. Lad dig ikke forskrække af den store mængde salt i opskriften. Laksen bliver saftig og lækker, når den saltbages, og saltet fjernes selvfølgelig inden servering.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200°. Rør salt og vand godt sammen i en skål. Fordel ca. ⅓ af saltblandingen i et ovnfast fad, og læg laksen ovenpå.
Skyl grapefrugten, og skær den i skiver med en skarp kniv. Top laksen med plukket dild og grapefrugt.
Fordel resten af saltblandingen over laksen, så den er helt dækket. Bag laksen i den forvarmede ovn i 40 minutter.
Pil skalotteløget, og hak det fint. Steg det i smør i en gryde i et par minutter. Tilsæt hvidvin, og lad blandingen koge ind, til der er ca. ½ dl tilbage.
Pres saften af grapefrugten, og skær det kolde smør i små tern. Pisk smørternene ind i saucen lidt efter lidt ved lav varme, så den ikke skiller. Rør fløde i, og smag saucen til med grapefrugtsaft, salt og peber.
Kog risene efter anvisningen på emballagen.
Smør en lille skål eller form med olie. Fyld den med kogte ris, og tryk dem godt sammen. Vend forsigtigt risene ud på en tallerken, så de holder formen.
Tag laksen ud af ovnen, og hak hul på saltblandingen med en kniv. Bræk saltet af, og kassér det. Fjern grapeskiver og eventuelle saltrester. Servér laksen med ris, grapefrugt skåret i skiver og smørsauce.

Tip!

Hvis du ikke kan finde en stor lakseside, kan du bare købe to mindre laksesider og lægge dem tæt ved siden af hinanden i bradepanden.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar