Rustik kartoffeltærte med porre og rosmarin
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Hemmeligheden bag denne rustikke tærte er dejen, som er lavet med fuldfed flødeost. Det giver en smidig dej, som er nem at arbejde med, og som bliver perfekt sprød, når den bages.
Bemærk
Husk at beregne i alt 1½ times hviletid til tærten, før den skal bages i ovnen. Det har stor betydning for, hvor sprød den bliver.
Ingredienser
Sådan gør du
Rør smør, flødeost og piskefløde sammen i en foodprocessor eller røremaskine til en jævn og sammenhængende masse. Bland grahamsmel, hvedemel og salt sammen i en skål, og kom det i smørblandingen lidt ad gangen, mens maskinen stadig kører.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den hurtigt sammen med hænderne. Form dejen til en kugle, tryk den let flad, og pak den ind i husholdningsfilm. Lad dejen hvile på køl i 1 time.
Skrub kartoflerne, og skær dem i ca. 3 mm tynde skiver. Overhæld kartoffelskiverne med kogende vand i en skål, og lad dem trække i vandet i 5 minutter – de skal ikke være helt færdigkogte. Tag dem op af vandet, og tør dem i et rent viskestykke.
Rens porrerne grundigt, og skær dem i skiver. Opvarm en pande med smør, og steg porrerne ved middel varme i et par minutter, til de falder let sammen. Krydr dem med salt og peber.
Tag tærtedejen ud af køleskabet, og lad den ligge på køkkenbordet i 5 minutter. Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord til en oval på ca. 40 x 25 cm. Læg den udrullede dej på et stykke bagepapir på en bageplade.
Smør tærtedejen med ricotta, men lad de yderste 5 cm af dejkanten være fri. Fordel de smørstegte porrer på ricottaen i et jævnt lag, og fordel kartoffelskiverne ovenpå. Dryp med olie, og krydr med salt, peber og finthakket rosmarin.
Fold kanten af dejen op omkring fyldet, og pres den let sammen, så den får en let bølget kant, der gerne må være lidt ujævn. Pensl tærten med sammenpisket æg, og sæt den på køl i 30 minutter.
Varm ovnen op til 200°. Bag tærten i ovnen i ca. 40 minutter, til bunden er sprød og gylden, og kartoflerne er møre. Afkøl let på en bagerist.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Opskrift på klassisk porretærte