Runde eclair med passionsfrugtcreme
31. marts 2019
af
Cecilia Fahlström.
Foto: Stine Christiansen
Hvem siger, at en eclair skal være aflang? Når du giver dem en rund form, bliver der plads til meget mere flødeskumsfyld!
Ingredienser
Udstyr
1 sprøjtepose med stjernetylle
Sådan gør du
Varm vand, smør og salt op til kogepunktet i en lille gryde. Tag gryden af varmen, hæld hurtigt alt melet i på én gang, og rør dejen sammen med en træske.
Stil gryden tilbage på blusset, og varm dejen op ved middel varme under konstant omrøring med træskeen. Rør i ca. 2 minutter, til dejen samler sig og slipper grydens sider.
Hæld dejen i en køkkenmaskine med piskeris, og rør ved lav hastighed i ca. 1 minut. Tilsæt herefter 1 æg, og fortsæt med at piske. Tilsæt det sidste æg ad flere omgange. Stop med at piske, når der dannes bløde toppe, og dejen nemt deler sig, når du løfter piskeriset op af den. Fyld dejen i sprøjteposen.
Tænd ovnen på 230°. Sprøjt dejen ud i den ønskede form på en bageplade beklædt med bagepapir. Runde eclair skal være ca. 7 cm brede og 6 cm høje. Dyp en finger i vand, og tryk afslutningen (hvor tyllen har sluppet dejen) ind, så den skjules.
Sigt et tyndt lag flormelis over hver eclair, og bag dem så i ovnen i 5 minutter. Skru ovnen ned på 180°, og bag videre i 25-30 minutter, til dine eclair er gyldne. Sluk herefter ovnen, og sæt ovnlågen på klem i 15 minutter – dette forhindrer kagerne i at falde sammen. Lad kagerne køle helt af på en bagerist, inden du fylder creme i dem.
Halvér passionsfrugter, og skrab frugtkødet ud. Varm forsigtigt frugtkødet op i en gryde ved svag varme, og lad det simre i 2-3 minutter. Pres frugtkødet igennem en finmasket sigte, så kernerne sies fra. Stil passionsfrugtpuréen til side.
Pisk æggeblommer og sukker sammen med en elpisker til en lys og luftig masse. Sigt mel og majsstivelse i under piskning.
Bland lidt over halvdelen af passionsfrugtpuréen, fløde og mælk i en gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og læg dem i gryden sammen med den tomme vaniljebælg. Tilsæt sukker. Varm blandingen op til kogepunktet, og tag straks gryden af varmen. Fjern vaniljebælgen.
Hæld halvdelen af den varme mælkeblanding i æggemassen under konstant omrøring. Rør resten af mælkeblandingen i lidt ad gangen. Hæld hele blandingen tilbage i gryden, og varm den langsomt op under konstant omrøring, mens cremen tykner. Lad den koge igennem i 1-2 minutter.
Tag gryden af varmen, og hæld cremen over i en skål. Rør evt. lidt gul konditorfarve i. Dæk skålen til med husholdningsfilm, og sørg for at lægge den helt ned oven på cremen og tæt op ad skålens indersider, så der ikke dannes kondens. Stil skålen i køleskabet.
Hak chokolade. Læg den i en skål. Varm fløden op i en gryde, og hæld den over chokoladen i skålen. Rør, til chokoladen er smeltet.
Flæk de 8 eclair. Dyp toppen i den flydende chokoladeganache, og drys evt. straks med spiselige blomster. Stil toppene til side.
Pisk fløden til skum, hæld den i sprøjteposen, og sprøjt flødeskum ud i en cirkel på hver af de nederste eclairbunde.
Fyld hullet i midten af flødeskummet med passionsfrugtcreme. Sæt en eclairtop oven på hver kage.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk