Rugkernesalat med blåskimmelost

Denne rugkernesalat kommer rundt i smagsuniverset med sprød skinke, syrlige tranebær, bitter rucola, sød pære og fed og salt ost.

Rugkernesalat med blåskimmelost
0-30 min.

(0)

31. maj 2018 af Emma MartinyFoto: Nina Malling, Skovdal Nordic

Ingredienser

personer
hele rugkerner (eller speltkerner)
4 dl
serranoskinke
75 g
fuldkornsflutes
1
pekannødder
50 g
rucola
100 g
rødløg
1
tørrede tranebær
1 dl
mild blå ost
50 g

Vaniljemarineret pære

pærer
2
balsamicoeddike
3 spsk.
olivenolie
2 spsk.
vaniljepulver
1 tsk.
salt
peber

Sådan gør du

Kog rugkernerne møre i letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Lad dem køle af i en sigte.

Vaniljemarineret pære

Skær pærerne i tynde både, og vend dem med balsamico, olivenolie, vaniljepulver, salt og peber i en skål. Lad dem trække i marinaden, mens du tilbereder resten af salaten.
Tænd ovnen på 175°. Fordel serranoskinke og tynde skiver flute på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist det i ovnen i 6-7 minutter, til skinken er sprød og brødene gyldne. Rist pekannødderne i ovnen i ca. 5 minutter, til de er sprøde.
Skyl og tør rucola. Fordel rucola og afkølede rugkerner på et fad. Pil rødløget, skær det i meget tynde både, og vend i salaten. Anret vaniljemarineret pære og knækket serranoskinke over salaten.
Brug marinaden fra pærerne som dressing og smag den til med salt og peber og dryp den over salaten. Drys med tranebær og pekannødder. Anret små stykker blåskimmelost over salaten, og servér med de ristede brødskiver som tilbehør.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'