Rugbrød med hummus, bresaola og gedeost
1. juni 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Line Falck
Her får smørrebrødet en hurtig tur i ovnen, så bresaolaen bliver sprød, og osten smelter.
Ingredienser
Sådan gør du
Åbn dåsen med kikærter, og hæld indholdet gennem en sigte, så væden løber ned i en skål, og kikærter bliver i sigten. Pres saften, og riv skallen af limefrugten fint.
Kom kikærter, limeskal og limesaft i en blender eller foodprocessor. Tilsæt spidskommen, tahin og olivenolie, og blend det hele til en fin pasta. Tilsæt lidt af væden fra kikærterne for at justere konsistensen – hummussen skal være lind og lækker.
Skyl og tør rucolaen, og hak den fint. Skær tomaterne i kvarte, og fjern kernerne. Skær herefter tomaterne i bittesmå tern.
Bland hakket rucola og tomattern sammen. Pres saften af citronen. Tilsæt citronsaft og olivenolie, og rør det sammen til en ensartet dressing.
Læg rugbrødsskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir, og smør skiverne med hummus. Læg bresaola på, og smuldr gedeosten henover.
Steg brødene i en 200° varm ovn i 10-12 minutter, til bresaolaen er sprød, og gedeosten er smeltet.
Tag brødene ud af ovnen, og fordel rucoladressingen hen over dem, og servér.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Få vores bedste opskrift på klassisk hjemmelavet hummus her!