Rosmarinkylling med bønnesalat og dijondressing
14. juni 2023
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Den simple dijondressing binder hele retten sammen og giver den lidt kant.
Bemærk
Marinering: 1 time
Ingredienser
Sådan gør du
Bank kyllingebrystfileterne flade med en kødhammer. Pensl dem med olie, og krydr med fintrevet citronskal, rosmarin, salt og peber på begge sider. Læg fileterne i en skål, og lad dem marinere på køl i 1 time.
Pil og hak hvidløget, og steg det i smør på panden sammen med kyllingebrystfileterne. Steg fileterne i ca. 5 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Øs lidt af det smeltede smør på panden over fileterne undervejs.
Skyl og nip bønnerne, og kog dem i en gryde med letsaltet vand i 3-4 minutter, til de stadig har lidt bid. Afdryp, overhæld dem straks med koldt vand, og afdryp godt igen.
Hak valnødderne groft, og smuldr fetaosten.
Pisk sennep, honning og citronsaft sammen i en skål. Tilsæt olie lidt ad gangen, og pisk, til dressingen samler sig. Smag til med salt og peber.
Anret bønnerne på et fad, og hæld dressingen over. Top med valnødder og feta.
Servér rosmarinkylling med bønnesalat og evt. stegte kartofler.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk