Røræg
Røræg smager skønt til morgenmad eller som en del af en større brunch. Opskriften er ultrakort og dejligt nem – alligevel er det meget rart at få den opfrisket.
(6)
Ingredienser
Sådan gør du
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Opskriften på de perfekte røræg
Når morgenmaden skal være ekstra lækker, skal der røræg på bordet, og hvad er en brunch overhovedet uden røræg på menuen? Opskriften på røræg er simpel, så alle kan lave dem – det er bare ikke alle, der kan lave de perfekte røræg!
Røræg skal være tilpas tilberedte, så de ikke er flydende, men de må endelig ikke blive tørre eller samle sig til en omelet. Gode røræg er luftige og cremede, og her er både fedtstof, krydring og tilberedning afgørende.
Opskriften på røræg indeholder kun få ingredienser, men der er alligevel et par gode råd, du kan få med på vejen, hvis du vil lave perfekte, cremede og luftige røræg.
Sådan laver du røræg
Der er mange måder at tilberede og servere æg til morgenmad, men røræg er nok en af dem, man oftest ser på menukortet. Vi kender det også som røræg, og navnet beskriver meget godt, hvordan man laver de lækre æg.
Det tager kun et par minutter at lave røræg. Man kan dog ikke bare slå et par æg ud på panden og røre løs. Hvis du gerne vil have gode røræg, skal piskning, tilberedning og krydring ske i det helt rigtige tempo og den helt rigtige rækkefølge.
Først skal æggene slås ud i en skål og piskes sammen med mælk, hvorefter de steges forsigtigt under konstant omrøring i det rette fedtstof, og først til sidst skal røræggen krydres.
Røræg med mælk, fløde eller helt uden?
Opskriften på røræg starter med at piske æggene sammen i en skål. Når du pisker æggene sammen inden, kan du få lidt luft ind i æggemassen, og du sikrer dig, at æggehvider- og blommer er godt mikset sammen. Godt piskede æg giver lækre, luftige røræg.
I denne opskrift på røræg pisker vi æggene med mælk. Mælken giver en mere flydende æggemasse og en lidt større portion røræg. Du an også lave røræg med fløde, hvis du vil have federe, mere cremede røræg
Når man tilsætter mælk eller fløde i opskriften på røræ, kan det være lettere at lave cremede røræg, fordi æggemassen ikke sætter sig lige så hurtigt og fedtindholdet i mælkeprodukterne tilføjer god, cremet konsistens. Du kan dog også risikere, at få vandede røræg, men det sker kun, hvis de steges for længe og bliver overtilberedte.
Kan man lave røræg uden mælk?
Mange kokke vil faktisk sværge til at lave røræg uden mælk, men det er en smagssag. Det betyder også, at du sagtens kan lave røræg uden mælk, hvis du ikke har noget. I så fald kan du blot bruge opskriften her og udelade mælk. Tilføj eventuelt nogle flere æg for at få en passende portion.
Steg i smør ved lav varme
Du kan vælge at stege dine røræg i olie eller smør. I opskriften herover har vi valgt smør, da det giver god smag og cremet fedme til æggene.
Fordelen ved olie er, at den kan tåle højere temperaturer, men da røræg helst skal tilberedes ved lav varme, er denne egenskab ikke så afgørende. Hvis du ønsker at stege dine æg ved høj varme, kan du bruge olie, men høj varme giver sjældent de bedste røræg.
Alternativt kan du blande de to produkter og udnytte begge deres egenskaber. Få mere viden om de forskellige fedtstoffer her.
Du får de bedste, mest cremede røræg ved at stege æggene ved lav-middel varme. Det tager lidt længere tid, men det er den bedste måde at sikre sig mod tørre røræg. Ved lav varme og langsommere tilberedning, kan du nemlig bedre holde øje med, hvornår æggene begynder at sætte sig.
Når du skal lave røræ, skal panden varmes op, inden æggene kommer på. Varm panden op med lidt smør, indtil det begynder at boble, og hæld derefter de piskede æg på panden. Skru eventuelt lidt ned for varmen, så æggene ikke sætter sig for hurtigt.
Når æggene er på panden, skal du røre forsigtigt, men konstant i æggemassen. Hvor lang tid det tager at lave røræg, afhænger af mængden af æg og varmen på dit komfur. Gode røræg skal have sat sig, så de ikke er flydende, men stadig være cremede og absolut ikke tørstegte. Balancen kan være svær at finde, og i sidste ende er det også smag og behag. Så steg dine røræg, indtil du synes, at de har en lækker konsistens.
Vil du sikre dig perfekte tilberedte og cremede røræg, kan du tilføje en kold klat smør, når æggene er færdige. Tag panden af varmen, tilsæt det kolde smør, og lad den smelte sammen med de varme røræg. Det kolde smør stopper tilberedningen af æggene og sikrer dermed, at du rammer de helt perfekte røræg.
Krydr først til sidst
I nogle opskrifter krydres æggemassen med salt og peber, inden æggene steges på panden. I denne opskrift krydres røræggen først bagefter, fordi salt binder proteinerne sammen i æggene og gør massen 'sej'. Ønsker du luftige røræg, er det derfor en god idé at vente med at krydre, til de er færdigstegte.
Du kan også krydre æggene med andre krydderier eller urter. Prøv f.eks. røræg med purløg eller lidt paprika eller smag dig frem til, hvilke krydderier du bedst kan lide til dine æg.
Røræg med fyld
Helt klassiske røræg krydret blot med salt og peber, og smager fantastisk i sig selv, når de er tilberedt perfekt. Det er dog også lækkert at spise røræg med topping eller fyld, som stykker af stegt bacon, tomater, stegte champignoner eller spinat.
Steg kød eller grøntsager på en pande for sig og vend først fyldet i til sidst eller drys som topping på dine røræg. Så risikerer du ikke at ødelægge de ellers perfekte røræg med væske og fedtstof fra tilbehøret under tilberedningen. Vil du lave røræg med spinat, skal spinaten ikke steges inden, da den meget hurtigt falder sammen og bliver sjasket. Tilsæt i stedet lidt frisk spinat, når røræggen er lige ved at være færdig.
Hvad kan man spise røræg til?
Røræg er en lækker måde at spise æg til morgenmad, men røræg kan sagtens spises til både frokost og aftensmad også. Det største hit er nok røræg til brunch sammen med bacon, brunchpølser og brød.
Det er dog ikke kun til morgenmåltidet, man kan servere røræg. Røræg serveres f.eks. ofte til frokost og aftensmad, hvis man laver retter med fisk. Røræg går godt til både laks, ål, sild og ses ofte som en del af det kolde frokostbord, hvis man får traditionelt smørrebrød.
Røræg kan være lækker topping på surdejsbrød med avocado eller som fyld i en bagel med laks og bacon. Har du rester af røræg, eller vil du have en lækker morgenmad på farten, kan du lave en morgenburrito med røræg og skinke.
Røræg kan holde sig 1-2 dage på køl, så hvis du har rester er det oplagt at bruge som pålæg på brød i dagene efter.
Røræg uden pande – alternative måder at lave røræg på
Der findes utallige opskrifter på røræg, og de allerbedste, laves i på en pande eller i en gryde. Skal du servere røræg for mange mennesker til f.eks. brunch, kan det være både svært og tidskrævende at lave på panden. I så fald kan du overveje i stedet at lave røræg i ovnen.
Du kan bruge denne opskrift på røræg, men i stedet for panden, hælder du æggemassen i et ildfast fad. Bag æggene i ovnen i ca. 20-30 minutter ved 125°. Bagetiden afhænger af mængden af æggemasse. Rør jævnligt i æggemassen, så det bliver til røræg og ikke en æggekage. Når du laver røræg i ovn, bliver de ikke lige så cremede og lækre, men det er et godt, nemt alternativ, hvis du skal lave en stor portion røræg.
Det tager ikke ret lang tid at lave røræg på panden, men den absolut hurtigste og nemmeste vej til røræg er i mikroovnen. Pisk igen æg og mælk sammen, og hæld æggemassen i en skål eller kop, der tåler mikroovn. Giv æggene 20-30 sekunder ad gangen, og rør mellem hver omgang. Fortsæt, indtil røræggen har fået den rette konsistens. Ligesom tilberedningen i ovn, bliver røræg i mikroovn ikke lige så cremede, som dem på panden, men det er en hurtig løsning, hvis du skal have røræg til morgenmad i hverdagen.