Røget svinemørbrad med ærtepuré og rugchips

Røget kød, søde ærter og salte rugchips. Dine smagsløg får lidt af det hele her, og de vil takke dig for det.

Røget svinemørbrad med ærtepuré og rugchips
0-30 min.

(1)

31. maj 2018 af Camilla Zarah LawesFoto: Betina Hastoft

Ingredienser

personer
røget svinemørbrad
200 g

Ærtepuré

friske ærter i bælg
400 g
hasselnøddekerner
25 g
rapsolie
3 spsk.
æbleeddike
2 tsk.
salt

Rugchips

rugbrød
5 skiver
rapsolie
4 spsk.
salt eller flagesalt
peber

Sådan gør du

Skær kødet i tynde skiver.

Ærtepuré

Bælg ærterne, og blend dem med hasselnødder. Tilsæt olie, eddike og salt, og blend til en grov puré.

Rugchips

Tænd ovnen på 190°. Skær rugbrødsskiver i kvarte, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Dryp med olie, og drys med salt. Rist brødskiverne i ovnen i ca. 8 minutter, så de bliver sprøde og dufter. Lad dem køle af på en rist.

Smør ærtepuré på de sprøde rugchips, læg en skive kød over, og krydr med peber. Alternativt kan du servere rugchips, ærtepuré og kød hver for sig.

Tip!

Den røgede mørbrad kan erstattes af fx røget culotte eller røget andebryst.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'