Røget ørred med agurkecreme og bønnesalat
27. august 2018
af
Mai Knauer.
Foto: Columbus Leth
Let og lækker ret med røget ørred, agurkecreme og bønnesalat med honning og æbleeddike. Hvis du savner mere tilbehør til retten, kan du supplere med små kogte kartofler eller lidt brød.
Bemærk
Trækketid: 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl agurken, og flæk den på langs. Fjern kernerne, og skær agurken i tykke skiver. Drys salt over, og lad agurkeskiverne trække i knap 1 time. Skyl dem derefter fri for salt, tør dem godt, og vend med cremefraiche, sennep og finthakket dild. Smag til med citronsaft og salt.
Skyl og nip bønnerne. Bring en gryde i kog med lidt salt. Tilsæt bønner, og kog dem i 2-3 minutter. Skyl dem med koldt vand i en sigte, og lad dem dryppe af.
Pil og hak løgene. Læg ca. halvdelen af de hakkede løg i en blender sammen med sennep, honning, eddike, salt og peber.
Blend i 30 sekunder, og tilsæt imens olivenolien i en tynd stråle, så dressingen bliver cremet. Vend bønnerne i dressingen.
Drys de sidste hakkede løg over bønnerne sammen med hakket estragon og pinjekerner.
Servér ørreden uden ben på et fad sammen med agurkecreme og bønnesalat.
Tip!
Bestil en røget ørred hos din fiskehandler, så du er sikker på at kunne få den, når du skal bruge den.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk opskrift på bønnesalat