Rodfrugtsuppe med gule ærter

Flækærter kendes bedst fra retten gule ærter, men de sunde bælgfrugter er også alletiders i en suppe, hvor de giver fylde og mæthed. Den her er desuden lavet på rodfrugter med masser af sødme, smagt til med enebær og drysset med sprøde croutoner, bacon og karse på toppen.

Rodfrugtsuppe med gule ærter
0-30 min.

(0)

4. april 2022 af Line Holt NielsenFoto: Betina Hastoft

Ingredienser

personer
persillerødder
400 g
knoldselleri
150 g
løg
3
olivenolie til stegning
forkogte gule flækærter
125 g
tørrede enebær
1 tsk.
grøntsagsbouillon
5 dl
madlavningsfløde 18 %
½ dl
æblecidereddike
2 spsk.
sukker
½ tsk.
salt og peber
bacon i tern
125 g
croutoner
karse

Sådan gør du

Skær persillerødder og knoldselleri i tern. Steg dem sammen med grofthakket løg i en gryde i olie, til løget er klart.
Rør flækærter og knuste enebær i, og hæld bouillon over. Kog retten uden låg i 10 minutter. Tjek, at rodfrugterne er møre. Hæld fløde i, og varm retten igennem.
Blend suppen med en stavblender i gryden, hvis du ønsker en glat konsistens, eller servér den, som den er.
Smag til med eddike, sukker, salt og peber (pas på med at oversalte, da bacon også er salt).
Steg bacon sprødt på en pande, og servér suppen med baconstykker, croutoner og karse drysset over.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'