Rocky road med hvid chokolade

De lækre chokoladestykker har et råt ydre som en vej med hårde bump, men smagen og det lækre fyld vil gøre dig blød i knæene.

Rocky road med hvid chokolade
0-30 min.

(0)

1. december 2018 af Julie Polar De GreeveFoto: Julie Polar de Greeve
Bemærk:Hviletid: 2 timer.

Ingredienser

stk.
usaltede macadamianødder
100 g
usaltede pistacienødder uden skal
50 g
tørrede abrikoser
100 g
miniskumfiduser
75 g
hvid chokolade
400 g

Udstyr

  • 1 firkantet bageform, 20 x 30 cm

Sådan gør du

Læg bagepapir i bageformen, og lad det hænge 2 cm ud over kanten.
Hak begge slags nødder og abrikoser i mindre stykker, og gem lidt til pynt. Bland skumfiduser, nødder og abrikoser i en skål.
Smelt hakket hvid chokolade i en varmefast skål over vandbad. Hæld chokoladen over nødde-abrikos-blandingen i skålen, og rør det hele godt sammen, så nødder og abrikosstykker fordeles jævnt.
Hæld blandingen i bageformen, og pres den sammen med en paletkniv. Lad den køle af i 2 timer, eller indtil chokoladen har sat sig.
Brug en varm kniv til at skære chokolademassen i mundrette stykker. Opbevar dem i en tætsluttende plastikbeholder.

Tip!

Nødder og tørrede abrikoser er ikke billige, så hvis du vil spare penge, kan du erstatte dem med cornflakes og rosiner, når du laver rocky roads.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'