Roastbeef med tahindressing, bagte grøntsager og auberginepuré
1. juni 2018
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Henrik Freek
Tahin er malede sesamfrø, som købes på glas i supermarkedet og hos grønthandlere.
Ingredienser
Udstyr
en blender eller foodprocessor
Sådan gør du
Prik auberginerne med en gaffel. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem helt møre i en 200° varm ovn i ca. 1 time. Afkøl let, skær stilken af, og træk skindet af. Pres saften af citronen.
Blend auberginekødet i en foodprocessor, og smag til med presset hvidløg, salt og citronsaft.
Brun stegen på alle sider i olie på en pande. Krydr med salt og peber. Læg kød og timian i en bradepande med bagepapir.
Rens peberfrugterne, og skær dem i tykke både. Skyl tomaterne. Vend peberfrugter og tomater med olien, læg dem ved siden af roastbeefen, og steg det hele i ovnen ved 200° i 20 minutter. Lad stegen hvile i 10 minutter, inden den skæres ud.
Skyl og hak persille. Bland grøntsager og stegesky fra bradepanden med balsamico og friskhakket persille. Smag til med salt.
Pres saften af citronen. Rør tahin sammen med presset hvidløg, citronsaft og salt. Rør koldt vand i, til dressingen får en flydende konsistens.
Kog couscous efter anvisningen på emballagen.
Fordel tynde skiver roastbeef på et varmt fad, og dryp med tahindressing. Servér med auberginepuré, bagte grøntsager og couscous.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk