Risotto med pastinakker og hasselnødder
17. juli 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Nina Malling, Skovdal Nordic
Pastinakker smager vanedannende godt efter en tur i ovnen, og så er de lækre i en risotto. Servér den cremede risotto med hasselnødder, æble og frisk timian.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Skrub eller skræl pastinakkerne, og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver. Læg dem i et ovnfast fad, og vend dem med olie, timian, salt og peber.
Sæt fadet i ovnen i 20 minutter, til pastinakkerne er gyldne og sprøde i overfladen. Pil og hak løg og hvidløg, og steg dem i smør i en gryde. Krydr med lidt salt og peber.
Skyl risene, hæld dem i gryden, og vend rundt. Hæld hvidvin i gryden, og lad væden fordampe. Tilsæt herefter varm bouillon lidt efter lidt, så risene er akkurat dækkede hele tiden. Lad risottoen koge i ca. 20 minutter, til risene er al dente.
Riv skallen af citronen. Rør citronskal og parmesan i risottoen, og vend de bagte pastinakker i lige inden servering.
Rist hasselnødderne på en tør pande, og hak dem meget groft. Skyl æblerne, skær dem i tynde skiver, og dryp lidt citronsaft over. Hak timian.
Anret risottoen i skåle, og pynt med toppingen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk