Risengrød med abrikossirup
11. februar 2020
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Betina Hastoft
Prøv at servere risengrøden dryppet med en hjemmelavet og superfrisk abrikossirup. Det smager så skønt, at ingen tænker på hverken kanel eller smørklatter, i hvert fald for en stund.
Bemærk
Kogetid, risengrød: Ca. 50 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Bring vandet i kog i en tykbundet gryde, tilsæt grødris, og kog 2 minutter under omrøring.
Hæld mælken i, og bring grøden i kog under konstant omrøring ved lav varme, så det ikke brænder på.
Lad risengrøden koge ca. 50 minutter ved meget svag varme. Rør jævnligt i grøden. Smag til med salt.
Snit abrikoserne fint, og giv dem et opkog sammen med appelsinsaft og sukker.
Lad det koge, til konsistensen er som tynd sirup. Anret grøden i dybe tallerkener, og dryp abrikossirup henover.
Tip!
Risengrød er nemt at lave, men grøden brænder let på. Husk at røre rundt i gryden jævnligt. Sluk evt. for blusset, lidt før grøden er færdig, og lad den stå og trække færdig 10-20 minutter med låg på.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk