Risalamande med krydret kirsebærsauce

28. februar 2019 af .

Foto: Betina Hastoft

Opskriften på en klassisk risalamande skal vi helst ikke pille ved, men kirsebærsaucen må gerne få ekstra krydderier for at opnå en dybere og mere kompleks smag.

Ingredienser

Sådan gør du

Bring ris og vand i kog i en gryde. Lad det koge under omrøring i 2 minutter. Hæld mælk og salt i gryden, og bring det hele langsomt i kog igen. Skru ned til lav varme, når grøden koger. Lad grøden småkoge under låg i ca. 45 minutter, og rør i den flere gange undervejs, så den ikke brænder på. Tag gryden af varmen, og afkøl grøden.
Skold og smut mandlerne, og hak dem groft. Gem 1 hel mandel til mandelgaven. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Gem den tomme vaniljebælg til kirsebærsaucen. Mas vaniljekornene sammen med flormelis.
Pisk fløden til blødt skum. Rør halvdelen af den letpiskede fløde samt flormelis, vaniljekorn og mandler i den kolde risengrød, så den bliver blød og glat. Vend herefter forsigtigt den sidste halvdel flødeskum i, så risalamanden bliver mere let og luftig. Smag grøden til med mandellikør og evt. lidt mere flormelis, og sæt den på køl indtil servering.
Bring mandelsplitter, vand og sukker i kog i en gryde. Lad det koge under jævnlig omrøring i ca. 10 minutter, til alt vandet er kogt væk. Rist videre i få minutter, så mandelsplitterne bliver let gyldne. Hæld mandlerne over på et stykke bagepapir, og lad dem køle af.
Hæld dessertkirsebær og lagen fra glasset i en gryde sammen med portvin, appelsinsaft, sukker, kanelstang, stjerneanis og den tomme vaniljebælg fra risalamanden. Bring det i kog, og lad det småkoge i 5 minutter.
Rør majsstivelse ud i koldt vand, og hæld jævningen i saucen i en tynd stråle under omrøring. Kog i ca. 1 minut, til saucen tykner, og smag evt. til med mere sukker. Kassér de hele krydderier.
Servér risalamanden i skåle eller dybe tallerkener med lun kirsebærsauce og karamelliserede mandelsplitter. Husk den hele mandel og mandelgaven!

Tip!

Rester af risalamanden kan sagtens gemmes på køl til dagen efter. Hvem elsker ikke at begynde 1. juledag med en portion juledessert til morgenmad?

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar