Ris-frikadeller med spinat og peberfrugtcreme
7. september 2022
af
Pernille Skjødt.
Foto: Columbus Leth
En genial måde at få brugt risrester på. I stedet for ris kan du bruge kogt bulgur eller quinoa.
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl og riv gulerødderne. Pil løg og hvidløg, og skær begge dele i små tern. Skyl spinaten, og hak den groft.
Pisk æggene sammen i en skål, og tilsæt karry, mel, salt og peber
Vend de kogte ris sammen med æggene, og tilsæt gulerødder, rødløg, hvidløg og spinat. Tilsæt evt. en ekstra skefuld mel, hvis blandingen virker meget flydende.
Steg skefulde af "frikadellefarsen" i olie på en pande i 4-5 minutter på hver side, til frikadellerne er sprøde og gyldne.
Pil løget, og skær det i tynde både. Pil hvidløgene, og skær dem i skiver. Skyl og flæk peberfrugterne, fjern kernerne, og skær peberfrugterne i grove stykker.
Steg løg, hvidløg og peberfrugt let mørt i en gryde med olie. Tilsæt vand og tomatpuré, og lad det simre under låg i 12-15 minutter. Blend til jævn konsistens med en stavblender direkte i gryden. Smag til med lidt salt, peber og eddike.
Skyl tomaterne, og skær dem i halve.
Fordel peberfrugtcremen på tallerknerne, og læg ris-frikadellerne ovenpå. Drys med tomater og plukket koriander, og servér med limebåde til at dryppe over. Servér evt. brød til.
Tip!
Du kan også brune frikadellerne på panden i rigeligt med olie og derefter stege dem færdige i ovnen i 10-12 minutter ved 200°.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk