Rimmet torsk med rødbede og sennepsfløde
14. august 2018
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
Den klassiske torsk med sennepssauce, som bliver serveret i mange hjem til nytår, er her blevet opgraderet til rimmet torsk med sennepsfløde og sprøde rødbedebånd.
Bemærk
Torsken skal fryses mindst 24 timer inden brug.
Optøningstid: Natten over. Køletid: 12-24 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Sørg for, at torsken har været frosset i mindst 24 timer, og tø den langsomt op i køleskabet natten over.
Drys salt og sukker over den optøede torsk, pak den i husholdningsfilm, og sæt den på køl i 12-24 timer.
Skyl overskydende salt og sukker af med koldt vand, dup torsken tør, og skær den i tynde skiver.
Riv skallen fint, og pres saften af citronen. Rør fløden med citronsaft, citronskal og sennep. Lad dressingen trække 30 minutter, til den er tyknet.
Skræl rødbederne, og skær den i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Læg skiverne i en skål med isvand, så de bliver helt sprøde.
Anret torsken nederst på tallerkenen, hæld sennepsfløde på, og pynt med rødbedeskiver og friske krydderurter.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk