Rejefrikadeller og kål med koriander
1. juni 2018
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: Betina Hastoft
Frikadeller med tigerrejer har en mild og lækker smag, og i denne udgave får de et asiatisk udtryk.
Ingredienser
Sådan gør du
Hak torskefileterne groft i en foodprocessor. Rør fiskekødet med salt og peber i en skål. Tilsæt mel, mælk og æg, og rør til en ensartet fars. Pil tigerrejerne, og fjern tarmstrengen. Hak rejerne, og vend dem i farsen.
Rens forårsløg og chili, og hak begge dele fint. Hak dild fint. Vend løg, chili og dild i fiskefarsen, og rør grundigt rundt.
Varm en pande godt op med olie og smør, form små fiskefrikadeller med en ske, og steg dem gyldne og sprøde på begge sider i 2-3 minutter. Skru ned for varmen, og steg dem færdige på panden i ca. 8 minutter.
Skræl gulerødderne. Snit gulerødder og kål i fine strimler. Hak koriander, men tag nogle blade fra til pynt. Bland grøntsager og hakket koriander.
Rør riseddike med sesamolie i en skål, og krydr med salt og peber. Vend grøntsagerne med dressingen, og pynt med korianderblade. Servér en skefuld kålsalat sammen med sprøde tigerrejedeller.
Tip!
Hvis du ikke lige kan få fat i tigerrejer, kan en håndfuld almindelige rejer eller lidt fersk eller røget laks hakkes og bruges i fiskefarsen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk