Regnbuefrugttærte
1. september 2022
af
Cecilia Fahlström.
Foto: Stine Christiansen
Den søde tærtebund af mørdej er belagt med creme og pyntet som en regnbue med naturens fineste farvepalet!
Bemærk
Køletid, creme: Mindst 3 timer. Køletid, dej: Mindst 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Udblød husblas i en skål med koldt vand i 10 minutter. Pisk blommer, sukker og majsstivelse let sammen i en skål. Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud, og kog stang og korn langsomt op sammen med sødmælk i en gryde.
Hæld den varme mælk over æggeblandingen under omrøring, og hæld det hele tilbage i gryden. Lad blandingen koge forsigtigt i 2 minutter under omrøring, mens cremen tykner.
Hæld cremen i en skål beklædt med husholdningsfilm, og stil den på køl i mindst 3 timer. Pisk den afkølede vaniljecreme igennem. Pisk fløde til en let flødeskum i en skål. Vend flødeskum sammen med vaniljecreme.
Bland mel, mandelmel, flormelis, koldt smør og salt i en skål, til det får konsistens som sand. Tilsæt æg, og saml dejen uden at ælte for meget. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og læg den på køl i mindst 1 time.
Tænd ovnen på 190°. Skær en strimmel dej på længde med tærteringens omkreds og lidt højere end ringens kant. Tryk dejen op ad kanten på tærteringens inderside.
Tærteringen med kanten på trykkes ned i resten af den udrullede dej, så bunden fæstnes på kanterne. Fjern overskydende dej. Bag tærten med bagepapir på en bageplade i ovnen i ca. 15 minutter, og afkøl, før du fjerner tærteringen og lægger kagen på fad.
Skyl frugten, og skær den i tynde skiver. Fordel cremen i bunden, og glat overfladen. Anret frugt hen over cremen i overensstemmelse med regnbuens farverækkefølge.
Tip!
Blindbag evt. tærtebunden de første 7-10 minutter af bagetiden ved at lægge bagepapir oven på dejen og fylde tærten med f.eks. bønner eller linser, som fjernes efter bagning. På den måde får du en jævn bund. Se, hvordan du gør, i videoen herunder.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk